
BIOREAKTOR
Bioreaktorer er biologiske behandlingssystemer, der fjerner organiske forbindelser og næringsstoffer fra vand. De fungerer ved, at der etableres en biofilm af mikroorganismer, som nedbryder organisk materiale og omdanner det primært til kuldioxid, vand, biomasse (slam) og under egnede forhold til kvælstofgas.
BioAquas beluftede bioreaktor er baseret på avanceret teknologi med nedsænket biofilm, hvilket sikrer en effektiv og stabil spildevandsrensning under et bredt spektrum af driftsforhold. Hver enhed er udstyret med et integreret beluftningssystem og kræver kun en strømtilslutning for at kunne fungere.
Afhængig af stedet, kan bioreaktorerne installeres som selvstændige tanke, nedgravede systemer eller flydende enheder. Denne fleksibilitet gør teknologien velegnet til både permanente og midlertidige installationer. De selvstændige enheder er modulære, hvormed anlægskapaciteten nemt kan skaleres ved at tilføje flere reaktorer, og komplette systemer kan flyttes, hvis driftsbehovene ændrer sig. Nedsænkede systemer er særlig fordelagtige i kolde klimaer eller steder med begrænset plads.
Bioreaktorer installeres typisk til rensning af kondensvand, eller hovr der er behov for at opløse små partikler i spildevandet fra f.eks. et bryggeri.